Perma Futura
System Perma Futura rummer 100 cm3, er fremstillet i plast og har et vindue, så man kan kontrollere hvor meget smøremiddel, der er tilbage. Det er gasdrevet.
Der findes tabletter, som tager 1, 3 eller 6 måneder om at tømme smørepatronen ved en temperatur på 20ºC.
Systemet kan benyttes fra 0ºC til 40ºC, og der findes simple regneregler ved valg af tabletter til andre temperaturer end 20ºC.
Gasdrevet
De gasdrevne enheder aktiveres ved, at en tablet bringes i kontakt med en opløsning af citronsyre. Tabletten er en sammensintring af to metaller.
Når en aktiveringsskrue presser tabletten gennem en væg til kontakt med citronsyren, opstår der et elektrisk element mellem metallerne, og der frigøres brint, hvorved der opbygges et gastryk, som påvirker en gummimembran og et stempel i en smørepatron.
Herved presses det underliggende smøremiddel kontinuerligt ud af sin beholder.