Sporkuglelejerne er de mest udbredte og mest alsidige af alle kugle-og rullelejer, da de kan optage kræfter såvel radialt som aksialt. De fås i en række serier, fastlagt i ISO normerne og kan fås uden tætninger, med tætning til én side eller tætning til begge sider.
Der kan være tale om ståltætninger (Z-tætning) med nogle tiendedeles frigang mellem skive og inderring, - eller med gummitætning, som udgøres af en gummibelægning på en stålarmering (RS-tætning) Gummitætningerne fås i flere varianter afhængig af krav til letløb og tætningsevne.